eKlub.dk er et non-profit fællesskab af danske foreninger og klubber, der ønsker at videndele og at opnå stordriftsfordele i forhold til administration og sponsoraftaler.

 

Vores Fællesskab

Om eKlub.dk

Vores mission


Vi står sammen på tværs af små, lokale non-profit esports-fællesskaber.


eKlub.dk er et non-profit fællesskab på tværs af danske folkeoplysende foreninger, offentlige og privat klubber, og andre esports-communities, der ønsker at videndele og at opnå stordriftsfordele i forhold til events, administration og sponsoraftaler.

Vores vision


Det skal være nemt, effektivt og værdiskabende at være (frivillig eller ansat i) en lokal dansk non-profit organisation. 


Vi arbejder for

  1. videndeling på tværs af og internt i eKlubber, herunder undervisning
  2. Fælles events, både online og fysiske
  3. gratis eller billig adgang til efterspurgte tjenester værktøjer og produkter
  4. Stordriftsfordele
  5. bedre økonomi i eKlubber via sponsoraftaler.


FAQ

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL - OG SVAR

  

Hvem kan blive eKlub?

Danske folkeoplysende Esport-foreninger og andre ikke-kommercielle fællesskaber og communities, som f.eks. kommunale og private fritidslubber og SFOer, efterskoler og højskoler, som beskæftiger sig med gaming og esport.


Komercielle virksomheder kan ikke være en eKlub. Det skal afklares mere præcis hvor grænsen går. Organisationer, der ikke kan optages som en eKlub, kan typisk blive Partner med Netværket.


Skal man være medlem for at videndele?

 

Er der medlems-fordele?

Det er ikke nødvendigt, at din forening bliver formelt tilknyttet Netværket, hvis I "bare" vil videndele: Vores videndelings-fora er åbne for alle, også for fællesskaber, der ikke er folkeoplysende foreninger eller medlemsforeninger i DGI.


Hvis din forening ønsker at få del i de fordele, som vi aftaler med vores Partnere, så skal din forening tilknytte sig til Netværket her. Vi vil arbejde for, at disse fordele inkluderer bl.a. indkøbs-rabatter, adgange til seminarer, og sponsorater direkte ned i vores medlemsforeningers klubkasser. 


Vi hjælper også vores medlemmer med at dele åbne events på tværs i Netværket.


Hvad koster det? 

 

Det er gratis at være medlem af Netværket.

  

Hvordan kan jeg bidrage i Netværket?

Alle personer med tilknytning til en forening eller fællesskab, der er medlem af Netværket, kan bidrage til videndelingen, på vegne af medlemsforeningen, bl.a. via Netværkets Discord-forum.


Du kan også bidrage til fælles oplevelser på anden vis, f.eks. i et aktivitets-udvalg.


Hvem bestemmer i eKlub.dk?

eKlub.dk er de danske folkeoplysende Esportsforeninger, og andre danske esport-communities, og vi bestemmer i vores Netværk selv.


eKlub.dk koordineres af vores egne medlem-foreningers ledere, der er demokratisk valgt af Netværkets medlemmer, jf. Levereglerne. I etableringsfasen ledes eKlub.dk af Etableringsgruppen.


eKlub.dk er stiftet af Mogens W. Brolin og er kick-startet med afsæt i initiativet eSportklubber.dk, som blev etableret for og af folkeoplysende esportsforeninger i samarbejde med DGI Esport i 2020.


Hvordan er økonomien i eklub.dk? 

 

eKlub.dk's økonomi skal være tydelig og transperant, med alle posteringer bogført på bank-konti forbeholdt Netværkets transaktioner.


eKlub.dk skal kunne lønne medarbejdere og instruktører, enten direkte eller via én af vores Partnere.

Hvordan kompenseres eKlubs instruktører?

 

Koncept: Ét af succes-kriterierne bag eKlub.dk's online-undervisning er, er vores esports-instruktører rekrutteres til og fastholdes, som frivillige, i de folkeoplysende foreninger, som er tilmeldt eKlub.dk. Derfor aflønnes vores Forenings-instruktører anderledes end Time-instruktører.


Model for kompensation: 

Forenings-instruktør: eKlub.dk online-instruktør, der også er aktiv*1 frivillig instruktør i lokal esports-forening: 

  • Én måneds undervisning i eKlub.dk: 10 eftemiddags-sessioner á 2 timer, kompensation fra eKlub.dk: 10 * 2 * Kr. 160 = Kr. 3.200.
  • Én måneds undervisning i lokal esports-forening, fysisk: 4 uger á 2 timer: Kompensation er eKlub uvedkommende.
  • Kompetence-udvikling*2: Kontrakt-aftalt løbende opkvalificering.


Time-instruktør: eKlub.dk online-instruktør, der ikke er aktiv*1 frivillig, tilknyttet tidsafgrænset grundet øget efterspørgsel blandt eklubber. Kompensations-eksempel:

  • Én måneds undervisning i eKlub: 14 eftemiddags-sessioner á 2 timer, kompensation fra eKlub.dk: 14 * 2 * Kr. 110 = Kr. 3.080.
  • Kompetence-udvikling: Time-instruktør har selv anvar for egen opkvalificering.

______________

*1: Med Aktiv træner i en forening, menes, at online-instruktøren i kontrakt med eKlub.dk forpligter sig til at være tilknyttet en navngiven folkeoplysende forening, som er tilmeldt eKlub.dk, og dér træner mindst ét hold i hele kontrakt-perioden.

*2: Kompetence-udvikling: eKlub.dk, lokal esports-forening og instruktør forpligter sig til løbende opkvalificering, årligt svarende til mindst et 2-dages kursus: Basistræner 1 eller Basistræner 2, værdi mindst Kr. 2.500.


01 

Jeg er Mogens 

ILDSJÆL


Det er min skyld! 


Det er mig, der i maj 2023, tog initiativ til eklub.dk, fordi jeg gerne vil netværke med andre esports-entusiaster, og fordi jeg tror på at fællesskab gør os strækere, som non-profit esports-organisationer. 

02 

Jeg er Anne

UNDERVISER OG UDVIKLER


Hejsa!


Jeg har mange års erfaring som underviser af både esports-instruktører og -atleter. Jeg har været med at at udvikle kurser for nogle af de største esports-aktører i Danmark.  Og jeg er selv gamer. 

03 

Jeg er Erik

FORENINGS-KONSULENT


Hejsa!


Jeg brænder for at støtte op-start eller gen-start af esports-miljøer i hele Danmark, til glæde for børn og unges udvikling og trivsel i trygge lokale rammer.


Jeg har 15+ års erfaring med start og drift af folkeoplysende foreninger og communities som foreningskonsulent i én af Danmarks største fællesskaber. 

04 

Jeg er Asger

SOME- OG CONTENT-MANAGER 


Jeg har udviklet SoMe-strategien i én af vores etablerede folkeoplysende esportsforeninger, hvor jeg nu er 'Head of randing and Marketing".

Jeg studerer Global Bussines Informatics på ITU.


Jeg er klar til at hjælpe flere esports-foreninger med at udvikle og drifte deres SoMe-strategi.


I min fritid streamer og caster jeg for semi-pro hold i Metal-ligaen.

05 

Jeg er Jesper

FYSIOTERAPEUT, YOUTUBER, GAMER 


Jeg er klar til at hjælpe flere esports-foreninger med at udvikle deres trænere og undervisning.


Som uddannet fysioterapeut har jeg bl.a. fokus på skadesforebyggelse hos gamere, og jeg kan tænke kreativt i forhold til esport og bevægelse.


Jeg har været Head of Education med ansvaret for udvikling af et omfattende uddannelsesmateriale hos én af Danmarks mest professionelle esportsorganisationer. 


eKlubber




Din Forening


F.eks. en folkeoplysende forening, der gerne vil have eKlub.dk's støtte til at skaffe sponsorer. Eller gerne vil tilbyde sine lokale trænere gratis adgang til eKlub.dk's Instruktør-Chatbot.


Din klub


F.eks. en kommunal elelr privat fritidsklub eller SFO, der gerne vil sparre med potensielle instruktører.


Dit community


F.eks. et gamer-community, der p.t. ikker rigtigt har et hjem eller et netværk. En flok gymnasie-drenge, der gerne vil lave et LAN-event.


Din Efterskole


F.eks. en efterskole, der tilbyder en esports-linje, eller en efterskole, der netop ikke gør det, men alligevel gerne vil have et esports-tilbud til sine elever.


Din Højskole


F.eks. en højskole, der har et særligt esports-tilbud, eller en højskole, der netop ikke har det, men alligevel gerne vil have et esports-tilbud til sine elever.


Din skole


F.eks. en folkeskole, privatskole, gymnasium, ungdomsskole,  videregående uddannelsesinstitution,  der gerne vil have et udviklende og kompetanceskabende esports-tilbud til sine elever.


Partnere



Din virksomhed

En virksomhed, der gerne på en nem måde vil hjælpe lokale esports-foreninger mest muligt direkte og lokalt, men ikke har ressourcer til at række ud til hver enkel af de 200+ esportsforeninger, og andre esports-communities, i Danmark.

Dit firma

Et firma, der håndtere produkter eller services, der har en nytteværdi for organisationer, der er tilmeldt eKlub.dk.

Din organisation

En interesse-organisation, der støtter organisationer, der er tilmeldt eKlub.dk.


Tak til vores partnere og sponsorer

- støtter aller eKlubber gennem eKlub.dk.



Bliv eKlub


Hvis din organisation overvejer at tilmelde sig eKlub.dk, så smid om os en besked:


Bliv eKlub.dk Partner


Hvis din organisation overvejer at støtte eller samarbejde med eKlubber via eKlub.dk, så smid om os en besked:

Kontakt eKlub.dk